Grævling

Udseende

Grævlingen er nok det dyr der minder mest om en bjørn, bortset fra et den er lille, har en grålig pels og et hvidt hoved med to sorte striber. Grævlingen har et meget kraftigt sæt tænder, som kan knuse næsten alt. En grævling er ca. 65-85 cm lang, halen er ca. 15 cm lang. Den har fem tæer på alle fire poter, på forpoterne kan kløerne blive helt op til 3 cm lange, men på bagpoterne er de lidt kortere. Den har også nogen kraftige gravekløer, som den skal bruge til at grave sine huler. 

Familie 

Den er en del af mårfamilien, det vil sige at den er i familie med dyr som odder, husmår, skovmår og ilder. Grævlingen er Parringen sker oftest i april-marts måned og ungerne fødes ca. et halvt år efter. Grævlingen får ca. 2-3 unger pr. kuld og den får ca. et kuld om året. 

Mad

Grævlingen finder tit sin føde på, åbne områder som marker og egne.  Grævlingen er meget langsom og larmende når den jagter sin føde så den spiser for det meste ådsler, bær, korn, agern. Men hvis den er snu nok, kan den godt finde på at spise ting som regnorme, biller, mus, hareunger og mange andre ting. En voksen grævling spiser op mod 200 regnorme hver nat.

Levevis

Grævlingen har været her i Danmark i ca. 11.000 år og er i dag udbredt i hele Danmark bortset fra nogle få øer. Den lever mest i skovområder, men kan også godt finde den på heder og egne. - Her forklarer forsker Charles Foster hvorfor han prøvede at leve som en grævling "Hvorfor jeg gjorde det er ikke et urimeligt spørgsmål, og der er mange svar. Et er, at jeg ønskede at opleve landskaberne mere nøjagtigt"- fortæller han. Grævlinger laver grave som den bor i, den laver dem af græs og blade. Grævlingen er meget renlig, den graver nogen huller tæt på dens hule så den kan gå på "wc" og så lukker den dem til, når det første hul er fyldt og så graver den et nyt. Grævlingens lugtesans og høresans er rigtig gode men den ser knap så godt. Grævlingen er meget renlig, den graver nogen huller tæt på dens hule så den kan gå på "wc" og så lukker den dem til, når det første hul er fyldt og så graver den et nyt. Grævlingens lugtesans og høresans er rigtig gode men den ser knap så godt.

Når grævlingen har gravet et hul, den kan bo i, er der tit ræve der gerne vil "tage" den fra grævlingerne. Så er det ikke altid alle folk ved præcis om, det er rævens eller grævlingens hule, måden man kan se det på er, hvis der ligger en masse blade, græs og jord ude foran hulen, fordi den tit skifter det gamle materiale ud med det nye og ud for rævenes huler er der kranier og knogler. Grævlingens grav går i arv fra generation til generation og kan blive op til hundrede år gammel.

Fakta

Grævlingen er Danmarks tungeste rovdyr, der lever på land, den kan veje næsten dobbelt så meget som ræven. Den er Danmarks næststørste landlevende dyr, næst efter ulven. En grævling bliver typisk 7-8 år gammel nogen gange kan den godt blive op til 10 år. Når det er vinter sover de under jorden i lange perioder, for at overleve under jorden, opbygges der store mængder kropsfedt i løbet af sensommeren og efteråret.