DEN TASMANSKE PUNGDJÆVEL
Hvad er en tasmansk djævle
Familie
Levested
Udsende
Føde
Unger
Fjender
Den tasmanske djævel har ikke nogen fjender udover den tasmanske pungulv også kaldt den tasmanske tiger, men den tasmanske pungulvuddøde den 6. september 1936 i fangenskab. Derudover har den også sin egen art, på grund af den kræftsygdom pungdjævlene kan få. Og kræften rammer for de
Føde
Den tasmanske djævle er ådselæder ligesom grippen fordi de to dyr lever mest af at finde mad og rester som andre dyr har efter ladt. Den tasmanske djævle er ikke en god jæger men er god til at udstøde kraftige skrig. Det frygtindgydende skrig, der høres når mørket falder på er så højt at man næsten skulle tro at det var et stort u-hyr. Den kan lugte døde dyr på flere kilometers afstand og derfor kan mange djævle samles om et dødt dyr. Der bliver der ofte bidt. men det er ingen leg for den tasmanske djævle har lige så stærke kæber som en leopard og skærer sig igennem skin knogler og æder stort set alt på et byttedyr
Unger

Den tasmanske djævel lever det meste af livet alene, men omgås med andre tasmanske djævle i forbindelse med parring. Den tasmanske djævels unger er bittesmå. De er fem gange mindre end en museunge og vejer ikke meget mere end en ært cirka 0,2 gram. Hunnen fødder 20-30 unger. Men moren har nemlig kun fire patter i pungen så resten af ungerne bliver spist af moren.Efter ca. 100 dage kommer de fire unger ud af pungen og ligner små hundehvalpe
Linda
Indtast din tekst her...