Kænguru
SE VIDEOEN LÆNGERE NEDE!!!!
Kænguruer er et pungdyr, men den er også et pattedyr.
Levested: Kænguruer lever i Australien, Ny Guinea, New Zealand og Tasmanien. Kænguruer lever også mest i skovområder. Nogle kænguruarter som klippewallabyer lever også i bjergområder op til 3100 meter over vandets overflade. Men som det ses på billedet nedenunder lever den også i tørre områder
Det videnskabelige navn er Macropus rufogriseus.
Føde: En kænguru spiser græsser og andre plantedele.
Vægt: Hannerne vejer mellem 15-27 kg, og hunnerne vejer mellem 11-16 kg. Kænguruens vægt varierer meget alt afhængigt af, hvilken art det drejer sig om.
Højde: Hannerne er mellem 72-93 cm høj, og hunnerne er mellem 66-84 cm høj.
Levetid: En kænguru lever typisk mellem 12-15 år.
Udseende: Kænguruen har store aflange ben og en pung på maven. Kænguruens farve varierer meget alt afhængigt af hvilken art det drejer sig om. Men som oftest er den rød/brunlig.
Kænguruens nuværende bestand: En ekspert siger at man skal begynde at spise kænguruerne, fordi at der næsten lever dobbelt så mange kænguruer nu, som der gjorde for 6 år siden. Han siger også at vi skal reducere antallet og spise dem. "Hvis vi ikke dræber de mest svage kænguruer i flokken eller reducerer deres antal på en eller anden måde, mister vi en masse anden biodiversitet" siger Professor Davis Paton fra University of Adelaide.
Australiens nationaldyr: Australiens nationaldyr er en kænguru
Kænguru prutter: Forskere havde længe håbet på at kænguruernes maver kunne medvirke til at nedbringe det menneskeskabte udslip af drivhusgasser, men nu kan et dansk studie ødelægge håbet.
Man har indtil nu troet, at kænguruer i modsætning til køer næsten ikke producerede metangas, selvom de to dyr lever af stort set det samme. De mange millioner køer på kloden skaber rigtig meget metan, som de primært sender op i atmosfæren via bøvser.
Idéen var at overføre kænguruens metanfrie mave til køer, men det vil ikke give mening ifølge studiet. For kænguruerne sender også metan op i atmosfæren. De sender det bare ud den anden vej, nemlig gennem deres prutter.
Undersøgelsen af otte af de hoppende kænguruer, der til daglig hopper rundt i Zoologisk Have i København, er lavet af havens dyrlæge Mads Bertelsen og professor Jørgen Madsen fra Københavns Universitet LIFE.
Kænguruerne blev placeret i en kasse i 24 timer hver for sig. Kassen havde et udluftningssystem, som pumpede ren atmosfærisk luft ind til kænguruen. Derefter kunne man måle hvor stor koncentrationen af ilt, CO2 og metan var, i den luft man transporterede ud af kassen, forklarer Mads Bertelsen.
"Ved at følge koncentrationen over 24 timer kunne man se, at der kom nogle udsving i metankoncentrationen. De udsving stammer højst sandsynligt fra prutter, "siger han.