Gedden
Jonas H
Føde:
Gedden er en rovfisk, det vil sige at den spiser andre fisk og dyr og den kan endda finde på at spise sine egne artsfæller. Men den spiser dog mest skaller hvilket er en lille fredfisk, den kan også finde på at spise større fredfisk såsom karusser , brasen og suder. Eller rovfisk såsom sandart og aborre. Gedden har et stort gab med en masse spidse tænder, gedden bruger sine tænder til at holde fast på sit bytte, geddens tænder har nemlig en form for modhage der holder fast på byttet.
Størrelse og gydeperiode:
Gedden kan blive op til 150 cm veje op til 35 kg og blive 30 år gammel, men den bliver dog sjældent så stor. Hunnerne bliver størst, så hvis man fanger en stor gedde, er man næsten sikker på at det er en hun. Den gyder fra marts til maj måned og kan lægge op til 250.000 æg og er fredet i april. Det gælder dog ikke i brakvand hvor den er fredet fra 1 april til 15 maj. Geddernes æg kan dog ikke klække i brakvand hvis saltholdigheden er for stor, den må højest være omkring 8-9 promille. Det er dog forskelligt fra sted til sted, hvor høj saltholdigheden må være for at det kan lykkes for æggene at klække . Når gedderne gyder foregår det på lavt vand, hvilket vil sige at de typisk vil opholde sig på lavt vand i forårs månederne. Det gælder både, brakvand og ferskvand.
Udseende:
Geddens farver kan skifte fra gedde til gedde men hvis man skal sige noget overordnet, skulle det være at de tit er grønne med nogle gullige nuancer. Gedderne har disse farver p.g.a. at de skal kunne gemme sig når de skal jage, de gemmer sig nemlig typisk iblandt vandplanter og åkander, eller bag væltede træer eller broer. Når gedder bliver aggressive skifter deres finner farve over til nogle orange eller røde nuancer, så hvis man fanger en gedde kan man nogle gange se deres finner skifte farve.
Levested:
Gedden kan næsten findes over hele verden og den kan leve i næsten alle forskellige slags søer, åer, floder og endda også brakvand. Brakvand er en blanding af saltvand og ferskvand og hvis koncentrationen af saltvand ikke er ekstremt højt trives gedderne fint i brakvand. En rapport fra DTU Aqua viser at gedderne kan findes i brakvands områder med op til 12-14 promille saltholdighed, men findes oftest i brakvands områder med op til 10-12 promille saltholdighed. Gedden dør dog hvis saltholdigheden bliver over 18 promille.
En undersøgelse fra DTU i 2015 viser at gedderne i Tryggevælde å, opholdt sig højt oppe i vandet når vandet var varmt og længere nede når vandet var koldt. Men der var forskel på hvor gedderne stod alt efter hvor store de var. Typisk stod de store gedder højt i vandet, mens de andre stod lidt længere nede. Det kan have noget af gøre med at de små gedder gerne vil undgå at blive ædt og det kan også have noget med føde og gøre da, store og små gedder ikke spiser samme størrelse fisk, hvilket vil sige at de bliver nåd til at være forskellige steder i åen, for at finde det føde de kan spise.
I Finland er der også blevet lavet en undersøgelse, hvor man har fanget 40 gedder i udmundingen af en flod. Man har derefter sat en radiosender på dem, for at kortlægge deres bevægelses mønster. Forsøget viste blandt andet at større gedder bevæger sig mere i sommerperioden, end mindre gedder.
Fiskeri:
Gedden er en meget populær fisk blandt lystfiskere, især i Europa. I Europa holder mange søer og åer nemlig gedder så det er altså ikke en fisk, man ikke behøver at køre langt for at fange. Gedden kan fanges på mange forskellige måder, såsom levende agn, hvilket typisk vil være skaller, men fisk såsom aborre eller karusser kan også bruges til dette formål. Man kan også bruge kunstagn hvilket typisk er en efterligning af geddens reelle føde. Modsat den levende agn findes kunst agnen i et væld af farver, former og størrelser.